SEARCHING FOR A MOTHER MILLE KALSMOSE

Anuncio
SEARCHING FOR A MOTHER
MILLE KALSMOSE
MILLE KALSMOSE
IN COLLABORATION WITH
ALBERTO GARCÍA-ALIX
SEARCHING FOR A MOTHER
HORSENS KUNSTMUSEUM
CONTENTS,
indhold, contenido
Introduction, introduktion, introducción
3
Installation, installation, instalación en Horsens Art Museum
4
Text Professor Anne Jerslev
14
Tekst professor Anne Jerslev
17
Texto Profesora Anne Jerslev
22
Letter, brev, carta para Alberto
27
Terese
28
Pernille
32
Tine
36
Helena
40
Birgitte
44
Mother
48
© The Artists
Editor. Discobole S.L
Concept. Mille Kalsmose, Llucia Homs
Photografer, Alberto Garcia-Alix
Photografer, Horsens, Ole Bjørn Petersen
Layout, La factoria dels Anuncis
Graphic design, 2AD
Coordination, Montse Casabiva
Translations, Discobole S.L.
Print. Buchs
This edition of the catalouge published on occantion on
the exhibition Mille Kalsmose. Searching for a Mother
Horsens Art Museum 2014, based on the catalogue
published by La Virreina in Barcelona, 2013
ISBN, 87 88985 84 9
www.millekalsmose.com
www.albertogarciaalix.com
www.horsenskunstmuseum.dk
INTRODUCTION
INTRODUKTION
INTRODUCCIÓN
Not that long ago I left a major
exhibition with a sensation of total
emptiness inside. I had been there,
walked around, experienced, viewed
and sensed. But nothing but the
feeling of emptiness remained.
Take a walk in the exhibition of
Mille Kalsmose and experience
the outstanding photographies of
locations and people, listen to the
sound of the hoists and read the
letters to the mothers. Experience
that. It is unlikely that anyone
will leave this exhibition with the
sensation of emptiness inside, but
rather with a number of questions
appearing, memories that becomes
conscious and new thoughts.
For ikke så længe siden forlod jeg
en større udstilling med en følelse
af total tomhed indeni. Jeg havde
været der, gået der, mærket, set og
sanset. Men det var ikke andet end
tomhedsfølelsen der stod tilbage.
Gå en tur i Mille Kalsmoses udstilling
Hace poco salí de una importante
exposición con una sensación de
total vacío interno. Había estado allí,
la había recorrido, experimentado,
visto y sentido. Pero nada había
permanecido, aparte de esa sensación
de vacío.
Paseen por la exposición de Mille
Kalsmose y experimenten las
espectaculares fotografías de lugares
y personas, escuchen los sonidos
de los motores que elevan las
obras y lean las cartas a las madres.
Experimenten eso. Es improbable que
alguien se marche con la sensación
de vacío interno; más bien surgirán
preguntas, recuerdos y nuevos
pensamientos.
A pesar de que el proyecto En busca
de una madre de Mille Kalsmose tiene
su origen en la propia vivencia de la
artista, trata problemas de carácter
general. La ausencia de madre
ha empujado a Mille Kalsmose a
buscarla para establecer con ella una
relación que la mayoría de nosotros
damos por sentada en nuestras vidas
diarias. Es algo que apenas nadie le
concedería un solo pensamiento –
hasta que se ve desprovisto de ella.
Mille Kalsmose ya había trabajado con
el concepto de su identidad antes, lo
que había causado en el espectador
la misma percepción de que hay algo
que requiere de nuestra atención,
que es algo que no podemos evitar,
y que es algo con lo que debemos
relacionarnos, independientemente
de si nosotros, como espectadores,
experimentamos o no cuestiones
relativas a la identidad.
Las obras de Mille Kalsmose empiezan
allí donde realmente nos duele y nos
golpean con fuerza.
En busca de una madre se creó con
el fotógrafo español Alberto GarciaAlix y se mostró por primera vez en La
Virreina.
En Horsens Art Museum estamos muy
contentos y orgullosos de tener el
honor de presentar este importante
proyecto ante el público danés.
Espero que nuestro público comparta
nuestro entusiasmo y salga de esta
exposición con nuevos pensamientos
y una nueva visión de la vida que es la
nuestra.
The project Searching for a Mother,
by Mille Kalsmose takes it outset in
the artist’s own situation, but with
problems of a general character.
The absence of a mother has sent
Mille Kalsmose searching for one
to establish the relation that the
majority of us takes for granted in
our everyday lives. Hardly something
one would grant a thought – before
you are deprived of it.
Mille Kalsmose has previously
worked around her identity with
the same sudden perception by the
spectator that here is something
that requires focus, an issue that I
cannot avoid, something I need to
relate to, regardless of whether we
as spectators experience questions
related to identity or not.
The artworks of Mille Kalsmose
begins where it really hurts and hits
us with great strength.
Searching for a Mother is created
with the Spanish art photographer
Alberto Garcia-Alix and was
originally presented at La Virreina in
Barcelona.
At Horsens Art Museum we are very
happy and proud to have the honour
to present this important project
for a Danish audience. I hope our
audience will share our enthusiasm
and leave this exhibition with new
thoughts and insight into the life that
is ours.
Claus Hagedorn-Olsen
Museum Director
af steder og mennesker, hør lyden
af hejseværkene og læs brevene
til mødrene. Oplev. Der er næppe
nogen, der vil forlade denne
udstilling med en tomhed indeni,
men derimod med en række
spørgsmål, minder der blæser frem
i bevidstheden og ikke mindst nye
tanker.
Mille Kalmoses projekt Searching
for a Mother tager udgangspunkt
i kunstnerens egen situation, men
med en problematik der i den grad
er almen. Fraværet af en mor har
sendt Mille Kalmose på jagt efter
tager for givet i hverdagen. Næppe
noget man skænker en tanke – før
den netop ikke er der.
Mille Kalsmose har tidligere arbejdet
med sin identitet, med samme
lige pludselige erkendelse hos
beskueren af, at her er et forhold
der trænger sig på, her er en
problemstilling jeg ikke kan undgå
at forholde mig til, uanset om vi som
modtagere har identitets spørgsmål
eller ej.
Mille Kalsmose billedkunst tager fat
der hvor det for alvor gør ondt og
rammer os med stor styrke.
Searching for a Mother er skabt
sammen med den spanske fotograf
Alberto Garcia-Alix og blev
oprindeligt præsenteret på La
Virreina i Barcelona.
Vi er på Horsens Kunstmuseum
glade og stolte over at kunne
få æren af at præsentere dette
væsentlige projekt for et dansk
publikum.
Jeg håber vores publikum vil
dele vores begejstring og gå fra
udstillingen med nye tanker og
indsigt i det liv der er vores.
Claus Hagedorn-Olsen
Museumsdirektør
Claus Hagedorn-Olsen
Director del Museo
3
Installation Photos. Mille Kalsmose. Searching for a Mother, at Horsens Art Museum
Letters. Horsens Art Museum.
SEARCHING FOR A MOTHER
A preoccupation with identity runs through many
of Mille Kalsmose’s works. “What is an ‘I’?” she asks.
“How does an ‘I’ come into being?” Precisely this
question is essential to Mille Kalsmose’s practice. She
does not necessarily pose it in order to come up with
the question that is crucial and in so doing calls
attention to its underlying premise. Asking how an
‘I’ comes into being presupposes an understanding
of identity as a process continuously in the making.
Identity is not a given. It is not a core which
destiny in Mille Kalsmose’s works. Instead her pieces
grapple with the ways identity is constructed through
a continuous interaction between the self and the
other, and with how identity is a continuous work
which is inherently social, situated and embodied.
Being a subject and forming an identity is a
relational and “networked” matter. Being an ‘I’ is
always a question of being more than one. Identity
is constituted in relation to, and through, social
exchange with other identities. Moreover, identity
construction is a negotiation between individual
agency and social structures; a life-long process
of choice-making within social and biographical
acting in the world. As such, identity never is, it is
always becoming. Identity is a continuous doing,
but the means through which identity is constituted.
Therefore, being in the world could be understood
as a kind of perpetual performance on the stage
of life, to use Canadian micro-sociologist Erving
Goffman’s classical use of the theatre metaphor from
the late 1950s. Understanding individual action as
a continuous and socially anchored performance of
self is an anti-essentialist understanding of identity.
Moreover, if identity construction is a performative
action in the world, this action is also always framed
within and formed by societal conventions.
In the introduction to the anthology Performative
14
to act, to do – but also to conform”. Identity is a
mimicking performance between subjective agency
and social routine, between repetition and unique
presentation. I think that this is what Mille Kalsmose’s
mother-daughter work is about. The piece itself is
an intervention in the world. It is about the quest
for a mother and insists upon a renegotiation of the
mother-daughter relationship.
By means of the beautiful black-and-white, largerthan-life photographs of mothers and their daughters
taken by Alberto Garcia-Alix, the work performs a
range of intimate mother-daughter situations. And
it shows how the idea of mother-daughter bonding
may be performed precisely through a kind of
reiterative gesture, where Mille and her maybe future
mother repeat what has already once taken place
in front of the camera, in order to act or perhaps to
practice a mother-daughter relationship, or possibly
through this very practice to actually become mother
and daughter.
Like Mille Kalsmose’s 2012 installation All My Suicide:
The Quest for a New Identity, or her Different Lives
video project from 2009, Searching for a Mother
is an autobiographical identity work in which the
artist’s life and personal experiences are the point
of departure for the artistic creation, as well as the
material and affective engine of the project. It both
represents and intervenes at one and the same time.
All My Suicides: The Quest for a New Identity was a
work which concluded the artist’s changes of name
over a period of 10 years. It dealt with the way name
and identity are tightly woven together and how
and social roles we have enacted, exercised and
tried out throughout our lives. The work consisted of
circular columns each containing an enlarged birth
plexiglas headstones representing the burying of a
as a weakly-connected patchwork. Different Lives is
a short video installation which documents an artistic
real-life intervention in which Mille Kalsmose – whose
voice-over claims that she “never really understood
the family concept” – swops lives with her friend for
some time and in so doing has to perform the role of
a mother and wife.
Searching for a Mother can be understood as a
continuation of these two works about identity and
the family. But even more than the earlier works,
the artist’s new take on the “family concept” is an
autobiographical doing. It is at the same time a work
about identity and an identity work.
By being constituted as a personal and practical
project in the real world, it presents a notion of life
and art as indistinguishable. Alternatively, one could
say that it is artwork as identity work, art and identity
both in process and progress. Searching for a Mother
explores the question of a personal reality that comes
into being through the very act of exploring this
particular reality and by materializing it in the large
cubes displaying the photographs of mothers and
daughters and the touching hand-written texts where
daughters affectionately describe their relationships
with their mothers.
The present exhibition could be seen as an attempt
her mother’s suicide many years ago. However, the
installation revolves around more universal questions.
It invites the audience to contemplate broader
questions of identity as construction and doing. More
particularly, it questions the nature of the motherdaughter relationship and ponders whether it makes
sense to search for a mother. Can you actually choose
a (new) mother? Are there any differences between a
biological and a social mother-daughter relationship?
Does it show? How can we tell? What is family and
how can we recognize a family?
The last photograph in this catalogue, apparently
portraying the woman Mille Kalsmose is trying to
legally adopt as her new mother, is entitled Mother.
The ambiguity of this title opens up at least two
of the meaning of the image. Is it exclamatory?
Designating? Assigning? Does mother mean “a
mother”, or “my mother”? Thus the title functions as
a performative act: by naming the woman “mother”
in the context of the exhibition, she becomes in a
certain way Mille Kalsmose’s mother, the mother the
artist is searching for. The naming becomes an act
with consequences performed through language,
like that of baptising. Understood in this way, the
photograph would point to the presence of the voice
and body of the absent daughter who is insinuating
the woman is her mother. Or could the title Mother
be genealogical, designating a biological or social
(proto)type? Understood this way, it would mean
mother. Despite the accentuation of the unique
individuality and imposing reality effect of the closeup of the face, the photographed woman would be
depersonalised by this kind of interpretation and
transformed into an example of a general category,
that of family member.
someone who is evidently a daughter (or son) and
the picture is established as a family photograph.
With the second understanding, the woman is
characterised generically and the photograph could
be regarded as a kind of ethnographic study such
as, for instance, in the exhibition catalogue for a
“mother” is genealogical and social; in the second
the term is generic. However, both interpretations
draw attention to the fact that being a mother is not
destined by biology; neither is it necessarily
decided by some social script. “Mother” is a naming
that becomes a doing; a mother and daughter
relationship is also a doing. Likewise, considering
the picture of Mille Kalsmose’s possible future
mother as a kind of family photograph, in a sense
turns it into one. The artist herself even claims that
she uses “the ‘family portrait’ as another legalization
of my relationship with my coming mother”. She
thus underlines the strong reality effect of the
performative utterance, and how this makes a
difference.
A family portrait may be understood as doing
family no matter who is portrayed, whether it is a
mother and daughter or a “daughter” in search of
a “mother”. Posing for a family photo is a kind of
performance, a putting on of one of the social roles
as a family member. The family photo or snapshot
15
is a well-known genre or framing of reality, which
can be done in myriads of different ways. However,
what such photos share is a projection of the sense
of authenticity of the moment and a certain truth
caused by the intimate relationship between the
family members. This also applies to the photographs
of the different mother and daughter constellations
in Searching for a Mother; two women united not
only by the photographer’s lens but also by their
shared history. This closeness is further accentuated
and authenticated by the written texts on the cubes,
which give words to a love relationship and, through
their imaginative handwriting, metaphorically
emphasize the bodily closeness in the photographs.
However, among these photos are others of the artist
and her “mother” seemingly mimicking the poses
and laughter and seriousness shared by mothers and
daughters in the other pictures.
on the kinds of performance that may pass as
authentic. I think that Mille Kalsmose’s Searching
for a Mother strongly advocates for identity to be
considered a relational matter. Moreover, the scale of
the cubes and their invitation to immersion, but also
to contemplate the whole installation at a distance,
points to an interaction with the piece as an identitywork. Even though spectators might not be searching
for a mother, they may indulge in the project’s
investigation of the social and artistic construction of
mothers and daughters.
Mille Kalsmose asks herself whether this motherdaughter bonding can be “copied”. The photos
demonstrate that apparently it can. But the
snapshots of the artist and her “mother” may also
be a performative act, a doing and a representation
of the real, at one and the same time. They are
photos which are and do in the same movement.
They draw attention to the fact that performativity
involves repetition and citationality and, hence, how
performative agency is connected to conformity.
Anne Jerslev, PhD
Professor
Department of Media, Cognition and Communication
University of Copenhagen
Denmark
In the words of Erving Goffman, social
communication is understood as the repetition of
routines selected and re-used by each individual
in different situations. The photographs make
us aware that none of the installation’s motherdaughter situations are more authentic than the
others and how mediation is always a kind of
performance. According to Goffman, what is real is
what is convincingly acted as real. By means of the
large, close-up photographs of faces, of seemingly
spontaneous interactions and more tableau-like
poses, which spectators are invited to contemplate
and scrutinize, even to become part of, we are given
a feeling of privileged access to intimate situations.
But, simultaneously, the projected impression
of authenticity and sincerity is based upon the
repetition of a historically determined agreement
16
By posing a question so basic, so seemingly noncontroversial or naïve and yet so very radical, Mille
layers in our relationships – not just with our mothers,
but with respect to the nature of relationships as
such, bringing it to an existential level.
Mille
17
SØGEN EFTER EN MOR
Identitet er et gennemgående begreb i mange af
Mille Kalsmoses værker. Hvad er et “jeg”, spørger
hun. Hvordan bliver et “jeg” til. Lige præcis dette
spørgsmål er centralt i Mille Kalsmoses arbejde.
Hun stiller det ikke for nødvendigvis at komme frem
til et endeligt svar. Det er derimod selve handlingen
at stille spørgsmålet, der er afgørende, og denne
handling henleder opmærksomheden mod den
underliggende præmis. Spørgsmålet om hvordan
et “jeg” bliver skabt forudsætter en forståelse
af identitet som en proces, der til stadighed er i
gang. Identitet er ikke en selvfølge. Den er ikke en
kerne, som gennem livet fyldes med de væsentlige
bestanddele, som skulle være iboende. Identitet
er ikke opfyldelse af skæbne i Mille Kalsmoses
værker. I stedet forsøger de at få greb om de måder,
hvorpå identitet sammensættes gennem en fortsat
interaktion mellem selvet og den Anden og hvordan
identitet er en vedvarende proces, der ifølge sin
natur er social, situationsbestemt og legemliggjort.
Det at være til og udgøre en identitet er et relationelt
og netværksafhængigt anliggende. Det at være et
“jeg” er altid et spørgsmål om at være mere end en.
En identitet sammensættes i relation til og gennem
sociale udvekslinger med andre identiteter. Derudover
er sammensætningen af en identitet en forhandling
mellem et individuelt virke og sociale strukturer; en
livslang proces med mange valg med sociale og
personafhængige begrænsninger og samtidig en
udfordring af disse begrænsninger gennem selve
handlingen i det at foretage valg og agere i forhold
til verden. Derfor er identitet ikke et resultat, men
noget man er på vej imod. Identitet er en vedvarende
handlen, aldrig ubevægelig. Et virke er ikke et
udtryk for identitet, men en vej ad hvilken identitet
sammensættes. Derfor kan det at være tilstede i
verden opfattes som en slags konstant optræden på
livets scene, for at bruge den canadiske mikrosociolog
Erving Goffmans klassiske brug af teatermetaforen fra
sidst i 50’erne. Forståelsen af individuelle handlinger
som selvets vedvarende og socialt forankrede
optræden er en anti-essentialistisk forståelse af
identitet. Derudover er sammensætningen af identitet
en performativ ageren i verden, en ageren som også
altid foregår inden for rammerne af og også formes af
sociale konventioner.
18
(Performativ realisme) fra 2005 påstod jeg sammen
at optræde, at agere, at gøre, men også at tilpasse
sig.” Identitet er en efterlignende optræden mellem
det subjektive virke og sociale rutiner, mellem
gentagelsen og den unikke optræden. Jeg mener, at
det er det Mille Kalsmoses mor/datter-værk handler
om. Værket er i sig selv en intervention i verden. Det
er om en søgen efter en mor og det insisterer på en
genforhandling af forholdet mellem mor og datter.
Ved hjælp af de smukke sort-hvide overvældende
Garcia-Alix opfører værket en række fortrolige mor/
datter-situationer. Og det viser, hvordan ideen om
skabelsen af en tættere forbindelse mellem mor
og datter lige præcis kan opføres gennem en form
for repetitiv gestus, hvor Mille og hendes måske
fremtidige mor gentager det, der allerede en gang
har fundet sted, foran kameraet med henblik på at
opføre eller måske øve sig på mor/datter-forholdet
eller måske gennem selve denne øvelse faktisk blive
mor og datter.
Ligesom det var tilfældet med Mille Kalsmoses
installation fra 2012 All my Suicides: En søgen
efter en ny identitet eller hendes videoprojekt fra
2009 Different Lives, er Searching for a Mother et
og personlige erfaringer er udgangspunktet for den
kunstneriske skabelse, men hvor de også udgør
materialet og motoren i projektet. Det repræsenterer
og intervenerer på en og samme tid. All my Suicides:
En søgen efter en ny identitet var et værk, der
afsluttede kunstnerens navneskift over en periode på
10 år. Værket beskæftigede sig med den måde navn
og identitet et tæt forbundet, og hvordan identitet
i sidste ende er et netværk af forskellige selv og
sociale roller, vi har opført, øvet os på og forsøgt os
med gennem hele vores liv. Værket bestod af tre
forskellige installationer. Den første bestod af fem
store, mere end fem meter høje cirkulære oplyste
søjler, der hver indeholdt en forstørret dåbsattest,
der dokumenterede kunstnerens navneændringer.
Installation nr. 2 bestod af fem forskellige oplyste
gravsten af plexiglas, der repræsenterede
begravelsen af pågældende navns identitet, og den
tredje og sidste installation forbandt de fem gravsten
i en helhed, og pegede dermed på identitet som et
patchwork med svage sammensætninger.
Different Lives er en kort videoinstallation, der
dokumenterer en kunstnerisk livsintervention, hvori
Mille Kalsmose, der i sin voice-over påstår, at hun
“aldrig rigtig har forstået familiekonceptet”, bytter
liv med en veninde i et stykke tid og skal dermed
opfylde rollen som mor.
Searching for a Mother kan forstås som en fortsættelse
af disse to værker om identitet og familie. Men i
endnu højere grad end de to tidligere værker er
kunstneres nye tilgang til “familiekonceptet” en
det er et arbejde med identitet på en og samme tid.
Ved at være udformet som et personligt og praktisk
projekt i den virkelige verden præsenterer værket en
forestilling om livet og kunsten som uadskillelige.
Eller man kunne sige, at det er et stykke kunst
fremstillet som arbejde med identitet; kunst og
identitet i både proces og udførsel. Searching for
a Mother udforsker spørgsmålet om en personlig
realitet, der bliver til gennem selve den handling
og ved at lade den materialisere sig i store
kærlige håndskrevne tekster, hvori døtre med stor
hengivenhed beskriver deres forhold til deres mødre.
Den nuværende udstilling kan ses som et forsøg
hendes mor begik selvmord for mange år siden.
Installationen drejer sig dog også om mere
universale spørgsmål. Den opfordrer publikum
til at overveje bredere spørgsmål om identitet
den spørgsmålstegn ved mor/datter-forholdet og
spekulerer over, hvorvidt det giver nogen mening
at lede efter en mor. Kan man rent faktisk vælge en
(ny) mor? Er der forskelle mellem et biologisk og et
socialt mor/datter-forhold? Er det synligt?
Hvordan kan man se det? Hvad er familie, og
hvordan genkender vi noget som familie?
viser den kvinde, som Mille Kalsmose juridisk
prøver at adoptere som sin nye mor, hedder
“Mother” (Mor). Denne tvetydige titel åbner op
for mindst to forskellige måder at forstå dens
forankring af billedets betydning. Er det et udråb?
En udpegning? Tildeling? Betyder mor “Min mor”
eller “Dette er min mor”, så titlen derved bliver en
performativ handling: Ved at navngive kvinden
“mor” i udstillingens kontekst, bliver hun på sin vis
Mille Kalsmoses mor; den mor, som kunstneren
søger. Navngivningen bliver en handling, der får
konsekvenser, som udføres gennem sprog, ligesom
på denne måde, på tilstedeværelsen af den stemme
og krop, der tilhører den fraværende datter, som
forespørger om moderskab til kvinden. Eller skal
titlen “Mor” forstås genealogisk, og at den derved
udpeger en – biologisk eller social – (proto)type?
På denne måde betyder titlen “en mor” i ubestemt,
generel form; en hvilken som helst mor. På trods af
understregningen af den unikke individualitet og
den stærke virkelighedsfornemmelse i nærbilledet
af ansigtet ville kvinden blive gjort upersonlig af
denne forespørgsel og omdannet til et eksempel
på en generel, velkendt kategori; kategorien
familiemedlem. I den første betydning af titlen bliver
nogen, som tydeligvis er hendes datter (eller søn), og
I den anden betydning af titlen karakteriseres kvinden
studium i for eksempel et udstillingskatalog om
en tidssvarende “Menneskets familie”. I det første
eksempel er “mor” genealogisk og social, i det
andet er det generisk. Begge måder at se det på
fremhæver imidlertid, at det at være mor ikke er
biologisk forudbestemt, og det bestemmes heller ikke
nødvendigvis af en eller anden social forskrift.
“Mor” er en navngivning, der også bliver en gøren; et
mor/datter-forhold er også en gøren. Ligeledes bliver
Mille Kalsmoses potentielt fremtidige mor indrammes
ligefrem, at hun bruger “”familieportrættet” som en
anden måde at legalisere mit forhold til min fremtidige
mor”. På denne måde understreger hun den
performative gørens stærke virkelighedseffekt, samt
hvordan denne effekt gør en forskel.
19
Et familieportræt kan forstås som at skabe en
familie uanset hvem, der portrætteres; om det er
en mor og en datter eller en “datter”, der søger en
“mor”. At posere til et familiefoto er en bestemt
handling, hvor man påtager sig en af de sociale
roller som familiemedlem. Familiefotoet eller
familieøjebliksfotoet er en velkendt genre eller
indramning af virkeligheden, som kan udfyldes på et
utal af forskellige måder. Hvad der imidlertid forener
fotoene, er en slags projicering af øjeblikkets ægthed
og en vis sandhed, der er opstået på grund af det
intime forhold mellem familiemedlemmerne.
mor og datter-sammensætninger i Searching for a
Mother, to kvinder forenet ikke kun af fotografens
linse, men også af deres delte historie. Deres nærhed
er yderligere understreget og bekræftet af kassernes
skrevne tekster, som ytrer en kærlighedsrelation og af
deres imaginære håndskrift, der metaforisk uddyber
fotos er der imidlertid fotos af kunstneren og hendes
“mor”, der lader til at imitere positurerne samt de grin
og den alvor, der er mellem mødrene og døtrene på
de andre fotos.
Mille Kalsmose spørger sig selv, om denne
mor/datter-binding kan “kopieres”. Fotoene beviser,
at det kan den åbenbart godt. Men fotoene af
kunstneren og hendes “mor” kan også være en
performativ handling, en virkelighedsgøren og
en virkelighedsrepræsentation på en og samme tid.
Det er fotos, som er og gør i samme bevægelse.
De leder opmærksomheden hen på det faktum,
at performativitet involverer gentagelse og
citationalitet, og derfor hvordan performativ ageren
er forbundet med konformitet. Med Erving Goffmans
ord, så forstås social kommunikation som gentagelse
af rutiner, der udvælges og genbruges af hvert enkelt
opfordres til at dvæle ved og granske, endda blive
en del af. Men samtidig er det projicerede indtryk
af ægthed og oprigtighed baseret på gentagelsen
af en historisk besluttet accept af de former for
optræden, der kan accepteres som værende
ægte. Jeg mener, at Mille Kalsmose-Hjelmborgs
Searching for a Mother er en stærk fortaler for
identitet som et relationelt anliggende. Størrelsen
sig men også til at betragte hele installationen på
afstand peger på interaktionen med arbejdet som
identitetsarbejde. Selvom beskuerne måske ikke
søger en mor, kan de hengive sig til projektets
undersøgelse af den sociale og kunstneriske
konstruktion af mødre og døtre. Ved at stille et så
basalt spørgsmål, så tilsyneladende indiskutabelt
eller naivt og alligevel meget radikalt, åbner Mille
Kalsmose op for et enormt felt af usynlige lag i
vores relationer – ikke bare med vores mødre men
i forhold til typen af vores relationer generelt og
tager det op på et eksistentielt niveau.
Anne Jerslev
Professor, ph.d.
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Københavns Universitet
Danmark
opmærksomme på, hvordan ingen af installationens
mor/datter-situationer er mere ægte end andre, og
hvordan formidling altid er en form for optræden.
Goffman siger, at det, der er ægte, er det, der kan
fremstilles som værende overbevisende ægte. Vi får
en følelse af privilegeret adgang til intime situationer
ved hjælp af de store nærbilleder af ansigter af
angiveligt spontan interaktion og mere
tableau-lignende positurer, som beskuerne
20
21
EN BUSCA DE UNA MADRE
La preocupación por la identidad está presente
en muchas de las obras de Mille Kalsmose. “¿Qué
es un ‘yo’?”, se pregunta. “¿Cómo cobra vida un
‘yo’?”. Precisamente esa cuestión es fundamental
en la práctica de Mille Kalsmose. No la plantea
necesariamente para conseguir una respuesta
plantear la pregunta, y al hacerlo llama la atención
sobre su premisa subyacente. Preguntar cómo
cobra vida un “yo” presupone una visión de la
identidad como un proceso en continuo desarrollo.
La identidad no es algo dado. No es un núcleo que
se va llenando a lo largo de la vida con la esencia
que se supone que contiene. La identidad no es
la culminación del destino en las obras de Mille
Kalsmose. Al contrario, sus obras lidian con las
distintas formas en que se construye la identidad
mediante una interacción continua entre el yo y
el otro, y con el modo en que la identidad es un
trabajo continuo inherentemente social, situado y
Ser un sujeto y formar una identidad es una
cuestión relacional y “en red”. Ser un “yo” siempre
implica ser más de uno. La identidad se construye
en relación con el intercambio social con otras
identidades, y a través de ese intercambio. Además,
la construcción de identidad es una negociación
entre una agencia individual y unas estructuras
sociales; un proceso de toma de decisiones que
actuar en el mundo. Como tal, la identidad nunca
es, sino que siempre evoluciona. La identidad es
expresión de identidad, sino el medio a través del
cual se constituye la identidad. Por lo tanto, estar en
el mundo podría entenderse como una especie de
interpretación perpetua en el escenario de la vida,
la década de 1950 del microsociólogo canadiense
Erving Goffman. Entender la acción individual como
una interpretación del yo continuada y anclada
en la sociedad es una visión antiesencialista de la
identidad. Además, si la construcción de la identidad
es una acción performativa en el mundo, esa acción
22
también se enmarca siempre en unas convenciones
sociales que son las que le dan forma.
interpretar, actuar, hacer, pero también adaptarse”.
La identidad es una interpretación imitativa entre la
agencia subjetiva y la rutina social, entre la repetición
y la presentación única. Creo que eso es de lo que
trata el trabajo de Mille Kalsmose sobre la relación
entre madre e hija.
La obra en sí es una intervención en el mundo.
Aborda la búsqueda de una madre e insiste en
renegociar la relación entre madre e hija. Por medio
de preciosas fotografías de madres con sus hijas, en
blanco y negro, de dimensiones mayores al tamaño
natural, tomadas por Alberto García-Alix, la obra
presenta diversas situaciones íntimas entre madre e
hija.
Y muestra cómo la idea del vínculo madre-hija puede
interpretarse precisamente a través de una especie
de gesto reiterativo, en el que Mille y su posible
futura madre repiten lo que ya ha tenido lugar ante
una relación madre-hija, o quizá para convertirse
realmente en madre e hija mediante esa práctica.
Al igual que la instalación de 2012 de Mille
Kalsmose, Todos mis suicidios: en busca de una
nueva identidad, o su proyecto de vídeo de 2009,
Vidas diferentes, En busca de una madre es un
vida y las experiencias personales de la artista son el
punto de partida de la creación artística, así como el
interviene al mismo tiempo. Todos mis suicidios: en
busca de una nueva identidad recogía los cambios
de nombre de la artista durante un periodo de diez
años. Abordaba la estrecha relación entre nombre e
de los diferentes yos y papeles sociales que hemos
representado, ejercido y probado a lo largo de la
vida. La obra constaba de tres instalaciones distintas.
La primera consistía en cinco grandes columnas
circulares iluminadas, de más de dos metros de
nacimiento que documentaba los cambios de
nombre de la artista. La segunda consistía en cinco
lápidas iluminadas de plexiglás que representaban
el entierro de la identidad de un nombre. Por
último, la tercera instalación unía las cinco lápidas
en una, para mostrar la identidad como una tela
de retales de débiles costuras. Vidas diferentes es
una breve instalación de vídeo que documenta una
intervención artística real en la que Mille Kalsmose
–cuya voz en off sostiene que “nunca ha entendido
realmente el concepto de familia”– intercambia su
vida con la de una amiga durante un tiempo, y así
tiene que interpretar el papel de madre y esposa.
En busca de una madre puede entenderse como una
continuación de esos dos trabajos sobre la identidad
y la familia. Pero el nuevo enfoque de la artista del
incluso más que los trabajos anteriores. Es un trabajo
sobre la identidad y un trabajo identitario al mismo
tiempo.
Al constituirse como proyecto personal y práctico
en el mundo real, presenta una noción de la vida
y el arte como entes indistinguibles. También
podría decirse que es una obra de arte como
obra identitaria, arte e identidad en proceso y
en evolución. En busca de una madre explora la
cuestión de una realidad personal que cobra vida
a través del propio acto de explorar esa realidad
particular y al materializarla en los grandes cubos
que muestran las fotografías de madres con sus hijas
y los conmovedores textos escritos a mano por hijas
que describen afectuosamente su relación con su
madre.
Esta exposición podría verse como un intento
de curar la herida que le causó a Mille Kalsmose
el suicidio de su madre hace muchos años. Sin
embargo, la instalación gira en torno a temas
más universales. Invita al público a contemplar la
identidad como construcción y realización desde
una perspectiva más amplia. En concreto, cuestiona
la naturaleza de la relación entre madre e hija y
¿De verdad se puede elegir una (nueva) madre?
¿Existen diferencias entre una relación madre-hija
biológica y una social? ¿Se nota? ¿Cómo podemos
saberlo? ¿Qué es una familia y cómo podemos
reconocerla?
La última fotografía de este catálogo, aparentemente
un retrato de la mujer que Mille Kalsmose está
intentando adoptar legalmente como su nueva
madre, se titula Madre. La ambigüedad del título da
pie al menos a dos formas distintas de entenderlo
exclamatorio? ¿Denominativo? ¿Asignativo? ¿Madre
como acto performativo: al designar “madre” a la
mujer en el contexto de la exposición, se convierte
en cierto modo en la madre de Mille Kalsmose, la
madre que la artista está buscando. La denominación
se convierte en un acto con consecuencias realizado
por medio del lenguaje, como el bautizo. Entendido
así, la fotografía apuntaría a la presencia de la voz
y el cuerpo de la hija ausente que insinúa que
la mujer es su madre. ¿O quizá el título Madre
podría ser genealógico y designar un (proto)tipo
madre. Pese a la acentuación de la individualidad
única y el imponente efecto de realidad del primer
despersonalizada en esta interpretación y se
transformaría en un ejemplo de una categoría
general, la de miembro de la familia. Si tomamos el
alguien que evidentemente es una hija (o un hijo)
y la imagen se convierte en una fotografía familiar.
de forma genérica y la fotografía podría considerarse
ejemplo, en el catálogo de una exposición sobre la
“familia del hombre” contemporáneo. En el primer
ejemplo, “madre” es un término genealógico y social;
en el segundo, es genérico. No obstante, ambas
interpretaciones llaman la atención sobre el hecho
de que ser madre no es un destino biológico, ni lo
decide necesariamente un guión social. “Madre”
es una denominación que se convierte en hacer; la
relación entre una madre y una hija es también un
hacer. Del mismo modo, considerar la foto de la
posible futura madre de Mille Kalsmose como una
23
fotografía familiar en cierto sentido la convierte en
familiar’ como otra forma de ‘legalizar’ mi relación
con mi futura madre”. Así subraya el fuerte efecto de
marca la diferencia.
Un retrato familiar puede entenderse como hacer
familia, independientemente de las personas
“hija” en busca de una “madre”. Posar para un
retrato familiar es una especie de interpretación,
una representación de uno de los papeles sociales
como miembro de la familia. El retrato familiar es un
género conocido o una composición de la realidad,
No obstante, lo que comparten esas fotos es una
proyección del sentido de autenticidad del momento
y cierta verdad generada por la relación íntima entre
los miembros de la familia. Esto se aplica también a
las diferentes constelaciones de madre e hija de En
busca de una madre: dos mujeres unidas no solo por
el objetivo del fotógrafo sino también por su historia
compartida. Su proximidad queda acentuada y
plasman en palabras una relación de amor y, a través
de imaginativas caligrafías, realzan metafóricamente
la proximidad física de las fotografías. Sin embargo,
entre esas fotos hay otras de la artista y su “madre”
que imitan las poses, las risas y la solemnidad que
comparten las madres e hijas de las otras fotografías.
Mille Kalsmose se pregunta si ese vínculo madrehija se puede “copiar”. Las fotos demuestran que,
aparentemente, sí. Pero las instantáneas de la
artista y su “madre” también pueden ser un acto
performativo, un hacer y una representación de la
realidad, al mismo tiempo. Son fotografías que son y
hacen en el mismo movimiento. Llaman la atención
sobre el hecho de que la performatividad implica
repetición e inclusión de citas y, por lo tanto, la forma
en que la agencia performativa está conectada con la
conformidad.
seleccionadas y reutilizadas por cada individuo
en situaciones distintas. Las fotografías nos hacen
tomar conciencia de que ninguna de las situaciones
madre-hija de la instalación es más auténtica que las
demás y de cómo la mediación es siempre un tipo
de interpretación. Según Goffman, lo real es lo que
se representa como real de forma convincente. A
través de las grandes fotografías de rostros en primer
plano, de interacciones aparentemente espontáneas
y otras poses más preparadas, que el espectador
puede contemplar y examinar, o incluso entrar a
formar parte de ellas, tenemos una sensación de
acceso privilegiado a situaciones íntimas. Pero,
al mismo tiempo, la impresión proyectada de
autenticidad y sinceridad se basa en la repetición
de un acuerdo determinado históricamente sobre
los tipos de interpretación que pueden pasar como
auténticos. Creo que En busca de una madre de
como una cuestión relacional. Además, la escala de
los cubos y su invitación a la inmersión, pero también
a contemplar toda la instalación a cierta distancia,
apunta a una interacción con la obra como obra
identitaria. Aunque el espectador no esté buscando
una madre, puede dejarse llevar por el proyecto y su
investigación sobre la construcción social y artística
de madres e hijas.
Al plantearse una cuestión tan básica, inocente y
poco controvertida aparentemente, y a la vez tan
radical, Mille Kalsmose abre un enorme campo
de capas invisibles en nuestras relaciones, no solo
con nuestra madre, sino también con respecto a la
naturaleza de las relaciones como tales, hasta un
nivel existencial.
Dra. Anne Jerslev
Profesora del Departamento de Medios,
Cognición y Comunicación
Universidad de Copenhague
Dinamarca
En palabras de Erving Goffman, la comunicación
social se entiende como la repetición de rutinas
24
25
PHOTOS BY:
MOM PROJECT
MOR PROJEKT
PROYECTO MADRE
Hi Alberto,
Hej Alberto,
Hola, Alberto,
I’ve already been taking steps and
Lis, my clairvoyant, has agreed to
become my mother. I want to do
Jeg har allerede taget de første skridt
og Lis, min Clairvoyant, har indvilliget i
at blive min mor. Jeg vil gerne gøre det
juridisk rigtigt, gennem samfundets
Ya he hecho algunas gestiones y
Lis, mi vidente, está de acuerdo en
convertirse en mi madre. Quiero
hacerlo legalmente siguiendo las
ikke tror på dem, men lige så meget
for at pointere at disse konventioner
–pese a no creer en ellas–, pero
conventions – despite not believing
in them – but also to state that these
to date with the culture of today. So
I’m now sitting with lawyers, trying to
be adopted by her.
I realize that people who have good
families offering them attention, love
life, which simply makes everything
easier. I know lots and lots of people
don’t have that support, but some
actually do, and I’m wondering
whether I can have it too? So the
project is a kind of investigation
into the social relationship that can
exist between mothers and their
daughters. What is it? How can it be
copied? What does it really consist
of? And are they aware of it – of the
strength it gives them? Does that
make them happy?
their mothers if I may interview them
about their relationship and how
strong it makes them.
I would like to use the “family
portrait” as another way of
“legalising” my relationship with my
future mother,
and capture and retain the way a
mother and daughter interact when
they have an almost ideal relation.
I hope that this will convince those
around me – and thus convince
myself – that it is true, that I can in fact
have a real mother.
26
vores kultur i dag. Så jeg sidder nu
med advokater og forsøger at blive
adopteret af hende.
Det er gået op for mig at
mennesker med gode
familierelationer, der giver dem
opmærksomhed, kærlighed og
støtte opnår nogle stærke
”støttesøjler” i livet, hvilket bare
gør mange ting meget nemmere.
Jeg ved at der naturligvis er mange
mennesker der ikke har den støtte,
men nogen har og jeg overvejer om
jeg også kan opnå dette?
Så projektet er en slags undersøgelse
af den sociale relation der kan være
mellem mødre og døtre. Hvad er det?
Hvordan kan det kopieres?
Hvad består det egentligt af?
Og er de bevidste om det?
Gør det dem glade?
Jeg har tænkt mig at spørge fem
døtre og deres mødre om jeg må
interviewe dem i deres hjem om deres
forhold og hvor stærke det gør dem.
som en anden måde at legalisere
mit forhold til min fremtidige mor og
indfange og bevare måden en mor
og datter interagerer når de har en
næsten ideel relation. Jeg håber det
vil overbevise dem omkring mig og
dermed mig selv om at det er sandt
at det er muligt at få en rigtig mor.
que son unas convenciones
actual. Así que ahora estoy en
conversaciones con abogados para
que pueda adoptarme.
Soy consciente de que las personas
que tienen una buena familia que les
ofrece atención, amor y apoyo tienen
unos “pilares” sólidos en la vida, lo
que simplemente lo hace todo más
fácil. Conozco a muchísima gente
que no tiene ese apoyo, pero otros
sí, y me pregunto si no podría tenerlo
yo también. Así, este proyecto es
una especie de investigación de la
relación social que puede existir
entre madres e hijas. ¿Cómo es?
¿Puede copiarse? ¿En qué consiste
realmente? ¿Son ellas conscientes de
esa relación, de la fuerza que les da?
¿Las hace felices?
Voy a pedir a cinco hijas y a sus
madres si puedo entrevistarlas para
preguntarles acerca de su relación y
de cómo las fortalece.
Me gustaría utilizar el “retrato
familiar” como otra forma de
“legalizar” mi relación con mi futura
madre, y capturar y retener cómo
interactúan una madre y su hija
cuando mantienen una relación casi
ideal. Espero que esto convenza
a quienes me rodean –y así a mí
misma– de que es verdad, de que
puedo tener una madre de verdad.
27
Min mor er en klog kvinde med stor livserfaring.
Jeg kan godt lide at bruge tid sammen med hende
og hun betyder noget helt særligt for mig.
Vores relation er stærk og tæt. Den er baseret på
omsorg, kærlighed, forståelse, respekt og frihed.
Når jeg snakker med min mor, føler jeg mig forstået
og lyttet til. Hun er med til at skabe et rum i mit liv,
Mi madre es una mujer sabia, con mucha experiencia
en la vida. Me gusta pasar tiempo con ella, es
alguien muy especial para mí. Nuestra relación es
intensa y cercana. Se basa en el cariño, el amor, la
comprensión, el respeto y la libertad. Cuando hablo
con mi madre, me siento escuchada y comprendida.
Me ayuda a crear un espacio en mi vida donde
udvikling. Når vi er sammen, tør jeg at hengive mig,
tvivle og mærke efter,- fordi jeg altid bliver mødt og
modtaget der hvor jeg er. Min mor er mit frirum.
desarrollo. Cuando estamos juntas, me atrevo a
dejarme llevar y a sentir dudas, porque siempre me
recibe con los brazos abiertos, esté donde esté. Mi
madre es mi espacio libre.
Mi madre me acepta tal como soy. Nunca dejo
de maravillarme ni de estar agradecida por su
Min mor accepterer mig som jeg er. Jeg kan til
stadighed forundres og blive taknemmelig over den
tillid hun viser mig og hendes tro på mig. Troen på
at jeg kan; og som altid bliver fulgt op med støtte og
opmuntring, omkring de valg jeg træffer. Men det
allerbedste ved min mor er, at jeg aldrig tvivler på, at
jeg er højt elsket og meget værdsat.
puedo, siempre seguida de apoyo y ánimo en mis
decisiones. Pero lo mejor de mi madre es que no me
deja ninguna duda de lo mucho que me quiere y me
valora.
Terese
28
29
30
31
DEN BEDSTE MOR I VERDEN
LA MEJOR MADRE DEL MUNDO
Min mor er virkelig den bedste i verden.
Hun er en af de mest betænksomme; hun er yderst
hjælpsom, positiv og altid sjov. Hun er faktisk ret sjov.
(Men hun ved det ikke selv). Hendes entusiasme og
drive har ingen sammenligning. Vi taler som regel
snak, men vi kan også snakke om problemer der skal
løses og diskuteres. Jeg føler, at hun er én jeg kan dele
alting med, uanset hvilken sindstilstand jeg er i.
Hun ser altid det bedste i alle mennesker og
situationer, en værdi, som jeg virkelig værdsætter
og som jeg stræber efter at give videre til mine
egne børn.
La mía es verdaderamente la mejor madre del mundo.
Es una de las personas más atentas que conozco; es
sumamente servicial, positiva –siempre– y divertida.
De hecho, es muy divertida (aunque no lo sabe). Su
entusiasmo y su energía son inigualables. Solemos
hablar todos los días, a menudo varias veces. Casi
todo el rato simplemente charlamos, pero también
comentamos y resolvemos problemas y otras
cuestiones. Siento que es alguien con quien puedo
compartir cualquier cosa, sea cual sea mi estado de
ánimo. Siempre ve lo mejor de cada persona y de
cada situación, una virtud que valoro enormemente y
que me esfuerzo por transmitir a mis hijos.
Jeg har en idé om, at hun er en form for synsk, at hun
har en ekstrem evne til at læse andre mennesker, som
ingen anden. Hun er en stor del af mit liv og mine
børns liv - du vil kunne argumentere for, at hun er
“limen” i vores familie. Den der på sin egen usynlige
måde gennemtvinger samvær i familien. Der er ingen
måde, jeg kunne forestille mig et liv uden hende.
Creo que probablemente es una especie de bruja,
porque tiene un don único para leer a los demás.
Es una parte muy importante de mi vida, y también
de la de mis hijos. Podríamos decir que es el
“pegamento” de la familia. Es quien la aglutina, a su
manera particular e invisible. De ningún modo podría
imaginar la vida sin ella.
Pernille
32
33
34
35
Min mor har altid betydet rigtig meget for mig.
Hun er omsorgsfuld, hjælpsom, kritisk på en kærlig
måde. Hun har støttet mig i de beslutninger, jeg
har taget i mit liv, men ikke uden at det har været
diskuteret først, således at hendes synspunkter
og meninger er kommet klart til udtryk. Hun har,
sammen med min far, givet mig en meget tryg
barndom. Jeg er vokset op i sikre rammer med
klare retningslinier. Min mor stiller op, når jeg har
brug for hjælp. Det har hun altid gjort. Hun hjælper
med at passe mine børn, når der er brug for det, og
dermed giver hun også dem en god ballast og en
tryghed. Jeg elsker min mor meget højt. Jeg kan
slet ikke forestille mig et liv uden min mor. Hun er en
ledestjerne. Jeg beundrer min mor for hendes evne
til altid at sige tingene, som de er og være ærlig,
uanset om hendes mening er upopulær. Der er ikke
ret meget min mor ikke er rigtig god til, og derfor er
hun et forbillede for mig, og for mine børn, som hun
bruger rigtig meget tid på. Min mor er meget kærlig.
Min mor er beslutsom og målrettet. Hun gør aldrig
noget halvt. Min mor stiller altid op for de mennesker,
der betyder noget for hende. Hun har ekstremt
overskud til at hjælpe andre. Min mor er det mest
fantastisk dejlige menneske, jeg kender, og hun vil
altid have en kæmpe plads i mit hjerte.
comprensiva, servicial y crítica de forma cariñosa,
y me ha apoyado en todas las decisiones que he
tomado en la vida, aunque no sin comentarlo antes
y expresar claramente su opinión y su punto de vista.
Junto con mi padre, me dio una infancia muy segura.
Crecí en un entorno seguro, con unas directrices
claras. Mi madre está ahí cuando necesito ayuda.
Siempre lo ha estado. Me ayuda a cuidar a mis
hijos cuando es preciso, y así también les da a ellos
unas buenas bases y una sensación de seguridad.
Quiero muchísimo a mi madre. No puedo imaginar
la vida sin ella. Es la luz que me guía. La admiro por
su capacidad para llamar a las cosas por su nombre
y por su honestidad en todo momento. Hay pocas
cosas que mi madre no haga bien, por lo que es un
modelo para mí y para mis hijos, con los que pasa
mucho tiempo.
Mi madre es la persona más bella e increíble que
conozco, y siempre ocupará un lugar enorme en mi
corazón.
Tine
36
37
38
39
Min mor er en form for anker i livet. Både som en
fysisk fornemmelse - den krop jeg kommer af - og
som en kilde til ubetinget kærlighed og accept.
Selv på meget lang afstand kan jeg mærke hendes
varme og nærvær. Hun er den, der altid kender
Mi madre es el pilar principal de mi vida. No solo
como el cuerpo físico del que salí, sino también
como fuente de amor incondicional y aceptación.
Incluso desde una gran distancia siento su
presencia y su calor. Es la que mejor me conoce
jeg består af. Og selv om hun har travlt eller er
optaget af noget andet, formår hun næsten altid
at være interesseret i, hvad der foregår i mit liv og
engagere sig i det. Hun har altid lige en bog, der
sjovt nok nærmest beskriver mit liv, der hvor jeg er
og hun kan altid sige noget, der beroliger mig eller
perspektiverer de udfordringer jeg står med.
Nogen gange er hun min bedste sparringspartner,
når det gælder de alvorligste ting i livet.
Andre gange griner vi bare af det hele. Hun er
en sjov person og en sjov mor. På alle måder et
fundamentalt vigtigt menneske i mit liv.
imperfecciones. Aunque esté ocupada, se las apaña
para interesarse por mi vida y participar en ella. De
algún modo, parece tener un libro que describe
qué me ocurre en cada momento, o tiene algo
que decir o añadir que me tranquiliza o me da otra
perspectiva cuando afronto algún reto. A veces es
una auténtica compañera de discusiones, y a veces
simplemente nos reímos de cualquier cosa. Es una
persona divertida y una madre divertida. Es alguien
fundamental en mi vida.
Helena
40
41
42
43
DU ER DER ALTID FOR MIG.
DU ER MIN KLIPPE
SIEMPRE ESTÁS A MI LADO.
ERES MI ROCA
Du giver; du er betænksom; du er kærlig.
Den største ubetingede og uendelige kærlighed.
Eres generosa, eres considerada, eres cariñosa.
Du er nyttig; du er interesseret.
Så let at være sammen med.
Du er utroligt støttende.
Eres servicial, muestras interés.
Es tan fácil estar contigo.
Eres increíblemente comprensiva.
Du har aldrig klaget. Uselvisk.
Meget stærk.
Nunca te quejas; eres altruista.
Y muy fuerte.
Du har altid et valg i livet;
men det er så meget lettere
når nogen har vist dig, hvad der er
rigtigt og forkert.
Du sætter et eksempel for gode værdier.
En la vida siempre hay que tomar decisiones,
pero es mucho más fácil
cuando alguien te ha enseñado lo que está bien y lo
que está mal;
fuiste un ejemplo de buenos valores.
Du har lært mig at arbejde hårdt for at nå mine
drømme.
Du er altid helt opmuntrende i alt hvad jeg gør.
Jeg føler mig modig.
Jeg ved, jeg har dig, uanset hvad.
Det gør mig modig.
Jeg tror på mig selv. Du har givet mig troen.
Me has enseñado a trabajar duro para alcanzar mis
sueños.
Me animas en todo lo que hago.
Me siento valiente.
Sé que te tengo, para lo que sea. Eso me hace
sentirme fuerte.
Creo en mí. Gracias a ti.
Du har givet en solid platform for mit liv.
For det er jeg evigt taknemmelig.
Has sido una base sólida para mi vida.
Por eso siempre te estaré agradecida.
Du er unik; du er min mor.
Eres única; eres mi madre.
En note fra den næste generation:
Min lille datter er lige så heldig og privilegeret
at have dig som hendes mormor.
Hun elsker dig dybt.
Du er allerede hendes klippe også.
Nota de la próxima generación:
mi hija tiene la misma suerte y el privilegio
de tenerte como abuela.
Te quiere muchísimo. Ya eres su roca también.
Hvis jeg kan være den mor du har været,
anser jeg moderskabet for en succes.
Birgitte
44
Si logro ser la madre que tú has sido,
consideraré la maternidad un éxito.
Birgitte Hovmand
Año Nuevo 2012/2013
45
46
47
Mother
48
Descargar